Tortillawraps

Sæson: Forår og Sommer

Rawfood er normalt ikke min kop te, det virker lidt hysterisk, og der ligger for mange begrænsninger indenfor det koncept, men det betyder ikke der ikke kan komme nogle gode retter ud af det. Min kæreste lavede de her ruller til mig, og de smager virkelig godt, og selvom det ikke ligefrem er rocket science, irriterer det mig lidt, at jeg ikke havde tænkt den kombination :). Den er ret simpel, og den kræver som alt andet simpelt, de bedste råvarer.

IMG_2651

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingredienser: (4 pers)
8 tortillas
1 lille pakke øko spinat
Gode modne tomater
3 avocadoer
2 kugler frisk mozzarella
Hjemmelavet pesto
1 citron
1 rødløg eller et par forårsløg
Dild
1 agurk
8 skiver parmaskinke, skagenskinke eller serranoskinke
4 skiver koldrøget laks
olivenolie

Fremgangsmåde:
Start med at lave pestoen.
Vask spinaten, og hak tomater, agurk, løg, og avocadoer i tern. Skær mozzarellaen i skiver.
Læg tortillapandekagerne i ovnen i 2 min, de skal bare lige varmes igennem. Køl dem af et minuts tid, og så kan man ellers gå i gang med at bygge sin wrap. Start med spinat og placer så alle de andre ingredienser ovenpå, og slut af med god olivenolie og lidt citronsaft. Lav 4 med parmaskinke og pesto, og 4 med røget laks og citron. Rul dem op og de er klar til at gå ombord i. Så nemt er det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *