Ramsløgspesto

(Sæson: Marts-Juni)

Ingredienser:IMG_2765

  • Et stort bundt ramsløg
  • 50 gr parmesan eller pecorino romano
  • 50 gr valnødder
  • Bornholmsk rapsolie
  • 1/2 citron
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

Skyl ramsløgene fri for jord, og hak dem groft. Rist valnødderne på en pande, til de begynder at få farve og tag dem så af.

Kom nødderne og osten i en morter, og bank det til en grov pasta, kom ramsløgene i af et par omgange, og bank videre til det samler sig. Tilsæt rapsolie, saften af en 1/2 citron, salt og peber og rør det sammen. Og vupti, nu har du en pesto der kan serveres med pasta, som dressing til kogte nye kartofler og spidskål, eller et stykke grillet fisk.

 

 

 


 

 

IMG_2771

Fra slutningen af marts kan man finde ramsløg mange steder i Danmark, bla i lejre ved Roskilde, Kongelunden på Amager, og på Bornholm bugner det med ramsløg. Ramsløg er grønne blade, der omkring maj og juni får hvide blomster, som også er spiselige. Der er ikke meget at tage fejl af, de kan ligne liljekonvaller som er giftige, men så snart du lugter til et ramsløgsblad er man ikke i tvivl. De lugter kraftigt af hvidløg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *