De bedste ovnbagte kartofler

Til de bedste ovnstegte kartofler der findes, skal man bruge en sort som bliver melet ved kogning, noget man normalt ikke ønsker. Så valg af kartoffel er fuldstændig essentielt for et godt resultat. Denne opskrift er luksusversionen med andefedt, og noget man kun spiser sjældent fx til jul. Men man kan også bruge et sundere alternativ, såsom god olivenolie. Ligegyldig hvad vil folk kaste sig over dem!

kartofler

Ingredienser: (4 pers)

  • 1,5 kg bagekartofler eller sorten estima ( ka fås i Føtex bla)
  • 250 gr andefedt eller god smør (fx fra Thise mejeri)
  • salt og peber
  • Krydderurt efter smag, fx rosmarin, salvie eller timian.

 

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne, og skær dem i halve eller kvarte hvis de er meget store. Kog dem til de er møre og lad dem dampe af i et dørslag eller sigte i ca 20 min. Overfladen skal være ligesom vat at se på. Du kan evt hjælpe lidt på vej, ved at kaste dem lidt rundt i dørslaget. Der er nok nogen af dem der vil gå i stykker, men det gør ikke så meget.

Kartoflerne burde nu være så tilpas afkølede at du kan røre ved dem. Læg dem i et ovnfast fad eller en bradepande, krydr med salt og peber, og fordel fedtet over kartoflerne. Det gøres bedst med klør fem. Sæt dem i en forvarmet ovn på 220 gr, og giv dem mellem 1-2 timer, og rør i dem og vend dem hvert 20. minut.

De skal være mørke og helt sprøde i overfladen, og dejlig fluffy i midten, når de tages ud af ovnen.

Hvis du vil tilsætte en krydderurt, så hak det og vend i kartoflerne 10 min inden de tages ud af ovnen. Hvis det bliver meget før, brænder det på, og smager ikke særlig godt.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *