Gazpacho

Sæson: Sommer og sensommer

Gazpacho er en nem, hurtig og lækker suppe, der egner sig fint til en varm sommerdag. Og fedtfattig hvis man altså ønsker det. Det vigtigste er tomaterne som skal være solmodne, og virkelig smagfulde. Det bedste er at lave gazpacho af egne tomater, men hvis det ikke er muligt så vælg san marzano, eller et billigere alternativ som fx cocktailtomater. Det er bare vigtigt at de smager af noget.

Suppen minder om en anden spansk suppe som hedder salmorejo, men der er brød i bla.

Ingredienser:

  • 1,3 kg gode modne tomater (Du skal bruge både til suppe og til at komme ovenpå suppen)
  • 3 røde pebre
  • 1 gul peber
  • 1½ agurk
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 spsk sherryvineddike
  • Ekstra jomfruolivenolie
  • 1 salat løg
  • Tørt brød til croutoner (køb evt et il fornaio brød)
  • sukker
  • Salt og peber

gazpacho

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremgangsmåde:

Skær et kg tomater med 2 røde pebre, den gule peber, og en hel skrællet agurk i grove stykker. Kerner og ribber skal naturligvis fjernes fra pebrene. Kom det i en blender med eddiken, 1 nip sukker, hvidløg, salt, peber og en god sjat olivenolie., og blend til en ensartet suppe. Smag den til, og sæt den på køl så den er kold til servering.

Del den halve agurk i 2 på langs, og fjern det våde indre med en ske. Skær agurken, tomaterne og løget i små tern.

Brødet skæres i tern på ca 1×1 cm, lægges i en bradepande og overhældes med rigeligt olivenolie og sættes i ovnen ved 180 gr til de er brune og sprøde. Det tager ca 15-20 min. Vend dem halvejs.

Hæld den kolde suppe i en dyb tallerken, og server med de hakkede grøntsager og croutonerne.

Note: Man kan også grille pebrene sorte, tage skindet af, og blende dem med de andre ingredienser. Så får man en mere røget smag. Tilsæt evt også en chili, men vær forsigtig, for blendet chili er vanvittig stærkt.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *